torsdag den 26. februar 2009

Her er hun lille Rosenheimer


Og hun har fået ny sweaters. Den er ikke som de fleste, men mon ikke der skulle være andre end mig der ville blive glad for at have sådan en til sin lille blomst. Jeg er superglad for den selv, Rose er mere mådeholden med begejstringen, faktisk måtte jeg skynde mig at få taget et billede af hende, før hun flåede den af. Men det er selvfølgelig heller ikke særlig logisk at rende rundt i tyk uld, når man ikke lige er på vej ud af døren. Nu har I i hvert fald set det færdige resultat. Skriv meget gerne, hvad I synes.

Ny skjorte


Eller er det en kjole, Rose har ikke prøvet den endnu, det er jo midt om natten.....så jeg ved ikke, om det ligner en kjole eller en skjorte på hende.


Det er jo stadig på prøvebasis, så denneher er en prøve, og jeg kan se den er lidt for stor i halsen, men det kan da godt være, det er ok alligevel. Jeg er bare lykkelig for at være i gang med mine kreationer. Jeg håber, der kommer nogle aftagere på et tidspunkt for ellers kommer Rose vist til at drukne i hjemmesyet....jeg må finde på en måde at få det afsat på.

tirsdag den 10. februar 2009

Så meget hæklet proto-model


Jeg er vel nok, hvad mange vil kalde for en langsom starter, og så kommer jeg i øvrigt også altid forsent. Til gengæld så siges det, at jeg er et meget roligt gemyt med fødderne plantet solidt på jorden. Jeg forstår det bare ikke særlig godt, for jeg har meget rod oppe i hovedet og har altid så travlt, at jeg ikke synes, jeg når at fordybe mig i noget. Min drøm om at lave firma eksempelvis med mine egne kreationer, har været undervejs i mindst 8 år. Mit hus ligner altid noget som jeg burde være flov over, og jeg har de første 8 strikke/hækleprojekter liggende, og 8 sække med stof jeg har planer om at sy noget af, og jeg har også ofte fri i dagtimerne. Men det er da pænt af folk, når de roser mig og siger søde ting. Det er faktisk så dejligt, at jeg næsten selv tror på det. Det er nemlig lidt svært at forstå, hvor og hvornår de samler deres informationer ind, når det er meget i strid med den virkelighed, som eksisterer i min hjerne. Jeg vil så sige, at jeg håber, det er mig, der en dag bliver "klogere"...he he og ikke alle jer andre.

Nåh men altså, ikke desto mindre fik jeg hæklet lidt i weekenden. Den er så bare ikke færdig denne hersens lille swætas til rosenheimer. (Rose er min datter, rosenheimer er hendes kælenavn og måske navnet til min pigekollektion, hvem ved, ikke jeg... endnu... tror jeg)
Den lille sag er hæklet i uldgarner som jeg har samlet gennem årene. Det meste er i hvert fald 100% uld. Noget fra Island, noget fra min moster, noget fra BC-garn og så en masse andet. Jeg er helt vild med det, og så afspejler det jo nok ret meget det, der er indeni mig!

tirsdag den 3. februar 2009

Min eneste liberty

Købt i dyre domme i den der lille gade mellem Kultorvet og Fiolstræde. Det skulle have været foer i en flyverdragt, men så indtraf der nok lidt amme-tilstands-standby..... Nu får det snart nyt liv, så bliver det nok til en lille sommerbluse eller tre.
Posted by Picasa

Håndtrykt.....


Det er vist også noget gammelt noget, men jeg synes simpelthen, det er for cool.
Posted by Picasa

Lidt sødt


Ja fine blomster, de skal nok få en plads et sted.
Posted by Picasa

Plomster


Jeg ved ikke lige med det her???
Posted by Picasa

Mormor i køkkenet


Den grønne farve i det her stof er ikke kommet helt til sin ret her på billedet, men er det ikke bare total mormor det her....
Posted by Picasa

Patchworkstof

Altså kaninerne er jo lidt for morsomme eller grimme måske, men farverne i det her stof, synes jeg, er knaldfede sammen.
Posted by Picasa

6 kroner meteren


Fra Ikea, skøn kvalitet.
Posted by Picasa

Og Peters resthal


Og så i en anden farve....
Posted by Picasa

Fra Peters Resthal


Det går også igennem ind i mellem, ham skal man ikke kimse ad.
Posted by Picasa

Skønne røde køkkentern


Need I say more....
Posted by Picasa

Provence...

Det her er bare lig med min mor 1980. Så stort!!! Dette er købt i sidste måned i genbrugsen her i Hasle og jeg glæder mig til at finde det helt rigtige at bruge det til.
Posted by Picasa

Yndlings


Gammelt dynebetræk købt på et loppemarked på Bornholm for 7 år siden, det har jeg gemt godt hva´.... men jeg æææælsker det her stof. Man burde kunne reproducre det et eller andet sted.
Posted by Picasa

Kravle-skjorte-kjolen


Her er en bid af min systue og en af de kravle-skjorte-kjoler som jeg laver for tiden. Den er lavet i bomuldsstoffer samlet ind forskellige steder fra. Jeg synes selv min stil er meget personlig, jeg kommer til at blande det romantiske med det sjove, men sådan gør jeg altså bare. Skriv endelig hvis den er noget for dig.
Posted by Picasa