mandag den 11. januar 2010

Puder puder puder

Det er simpelthen en måned siden jeg har været i blogland. Jeg har ikke haft gejsten og tiden, men nu er jeg her lidt igen. Jeg læste en kommentar på et af mine gamle indlæg, hvor en sød pige kunne tænke sig at se et bedre billede af puden med bambien. Så det måtte jeg i hvert fald ordne. Og nu kan I så lige få alle mine puder. Dem med broderi på er de nye, de andre har ligget og sukket i meget lang tid efter at blive lavet færdige.
De mørke her med englebasser og knapper er solgt.


Det her billede er bare et lille picasa-forsøg, pudebetrækkene er dog ægte nok.

Og så har vi de smukke julekugler fra "bazaren". Jeg måtte bare lige vise jer dem også selvom julen jo er slut. De er lavet af en pige fra Glas- og keramikskolen her på Bornholm og har fungeret som hendes farveprøver.