Uldne blonder

Min forkærlighed for uld er gået ud over nogle blondeopskrifter. Den grønne er fra en hæklebog, og den lilla er en opskrift, jeg har set på en tyrkisk piges blog, så vidt jeg husker. Hun havde lavet dem i bomuld og så bliver udtrykket jo et helt andet. Jeg kan desværre ikke huske hendes adresse, men hvis jeg finder den skal jeg nok lave et link ude i siden. Jeg har været (ikke så meget mere) gået amok i særligt denne opskrift. Det er blevet til otte lune uldblonde-halsklude, og foreløbigt et enkelt smykke, som jo nok alle skal med på et eller andet julemarked, tror jeg.

Den lidt finere eller smallere og tyndere grønne her ovenover er mere et smykke..... end et halstørklæde. Men fin er den. Den kunne jo også bruges som en afslutning på en jakke eller bluseting :)

Jeg har i hvert fald fået brugt en masse af mine uldgarner... hej hej

Så meget hæklet proto-model

Jeg er vel nok, hvad mange vil kalde for en langsom starter, og så kommer jeg i øvrigt også altid forsent. Til gengæld så siges det, at jeg er et meget roligt gemyt med fødderne plantet solidt på jorden. Jeg forstår det bare ikke særlig godt, for jeg har SÅ meget rod oppe i hovedet og har altid så travlt, at jeg ikke synes, jeg når at fordybe mig i noget. Min drøm om at lave firma eksempelvis med mine egne kreationer, har været undervejs i mindst 8 år. Mit hus ligner altid noget som jeg burde være flov over, og jeg har de første 8 strikke/hækleprojekter liggende, og 8 sække med stof jeg har planer om at sy noget af, og jeg har også ofte fri i dagtimerne. Men det er da pænt af folk, når de roser mig og siger søde ting. Det er faktisk så dejligt, at jeg næsten selv tror på det. Det er nemlig lidt svært at forstå, hvor og hvornår de samler deres informationer ind, når det er SÅ meget i strid med den virkelighed, som eksisterer i min hjerne. Jeg vil så sige, at jeg håber, det er mig, der en dag bliver "klogere"...he he og ikke alle jer andre.

Nåh men altså, ikke desto mindre fik jeg hæklet lidt i weekenden. Den er så bare ikke færdig denne hersens lille swætas til rosenheimer. (Rose er min datter, rosenheimer er hendes kælenavn og måske navnet til min pigekollektion, hvem ved, ikke jeg... endnu... tror jeg)

Den lille sag er hæklet i uldgarner som jeg har samlet gennem årene. Det meste er i hvert fald 100% uld. Noget fra Island, noget fra min moster, noget fra BC-garn og så en masse andet. Jeg er helt vild med det, og så afspejler det jo nok ret meget det, der er indeni mig!