tirsdag den 20. oktober 2009

Græskartid

Mine drenge ville bare så gerne have et græskar med lys i ude i haven. Vi har gjort det i nogle år nu, og selvom det ikke er en dansk tradition, synes jeg, det er en hyggelig aktivitet og en hel sanseoplevelse. Først skal man jo udhule bæstet og selv det er ikke for sarte sjæle. Noah på 5½ skulle i hvert fald ikke have lapperne ned i det snaskede stads. Han var også helt tilfreds med at kigge på et stykke tid. Jeg havde kun købt et enkelt græskar. For selvom de er TO drenge kan man godt dele også specielt i disse overflodstider, hvor det er svært ikke at få tårer i øjnene sammen med klimaduksen (jeg troede først hun kaldte sig klimadåsen hø hø), når hun besøger afrikanske nomader, som nærmest har opgivet at leve, fordi de ikke kan finde vand og ikke vil overgi sig til slumtilværelsen i Nairobis yderkantsområder. Puuha nåh hov sikke en drejning det lige tog, undskyld.
Nåh altså, der kan jo sagtens være flere ansigter på sådan en fyr der, så jeg lod drengene tegne på nogle dertil hurtigt udklippede ovale stykker almindeligt papir. De fik produceret tre-fire stykker hver og valgte derefter to hver, som jeg satte fast på græskaret med knappenåle. Så blev en dreng ad gangen udstyret med en lille frugtkniv, og så kunne han trykke sig vej igennem papiret og afsætte små fine streger i den store orange grøntsag på køkkenbordet. Bagefter var det ligetil at skære sig vej helt ind til udhulningen og den lille tegning blev pludselig til et rigtigt græskaransigt. Holdaop de var stolte da vi var færdige og som mor er det bare en rigtig dejlig fornemmelse at have lavet noget med sine børn som ikke krævede den store indblanding fra min side, fordi de helt selv kan få lov at opleve. Jeg synes også, den blev ret flot altså og lidt uhyggelig. Happy Halloween everybody....

4 kommentarer:

  1. Den er så uhyggelig på den hyggelige måde. KH

    SvarSlet
  2. Hvor er det et flot græskarhoved !!
    Og ja, vi skal dele :-)

    SvarSlet
  3. GFod indblanding er altid velkomment!
    Tak.

    Karen

    SvarSlet
  4. WAUV, den er godt nok flot. Vores ser helt tam ud ved siden af!! :-D

    SvarSlet