mandag den 15. marts 2010

Lopper

Jeg samler lidt på sådan nogle sjove tøjting fra, da jeg selv var barn. Nogle af dem kan jeg bruge som mønster, andre sælger jeg videre. Denne her lilla forklædekjole er ret retro synes jeg, desværre for lille til min egen Rose, men den skal helt sikkert sys op i andre størrelser og stoffer og nok ændres lidt også.
Her er en af de utallige duge, jeg efterhånden har tilegnet mig. Hvis jeg havde bordene, ville jeg nok kunne dække op til 200 personer. Men denne dug er alligevel en fra top5. Jeg er tosset med farvesammensætningen.
Her er mine nye tallerkener, de deler hyldeplads med tre andre slags frokosttallerkener. 5kr stykket har jeg givet. Det var lige til at overkomme.
Rose har fået denne dukkemoseskurv til 10kr. Den er gået lidt i stykker ved den ene hank, men så må den jo blive repareret, når den går helt over. Rose vidste i hvert fald godt, hvad den skulle bruges til . Stolen er faktisk også en loppe. Jeg har også ret mange stole, mange af dem står på loftet, fordi jeg ikke kan skille mig af med dem. Den her sidder jeg på, når jeg syr på min maskine. Det ene hvide ben i baggrunden er fra et bord, et arvestykke fra min moster.
Nåh, hov, der var endnu en dug. Jeg troede faktisk, det var en skål jeg havde uploaded, nåh, men den må I så se en anden dag.
Mit helt store flip for tiden er at tømme genbrugsforretninger faktisk. Jeg er sikker på, jeg ikke er den eneste, der hygger sig med det. Men for mig har det nok taget lidt overhånd, tror jeg, jeg kommer til at bruge for mange penge, uden der kommer nogle retur. Overvejer at sælge ud.
Det var jo ikke, fordi jeg kunne bringe noget nyt under solen, men jeg hyggede mig i hvert fald i mens. Hej hej

10 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Det er nogle rigtig skønne lopper!!
    Jeg tænker straks på kjoler, når jeg ser de to duge, men det er selvfølgelige lige om du kan nænne at klippe i dem ;)

    SvarSlet
  3. Tak Sarah, ja jeg ved det ikke rigtig. Men jeg har i hvert fald tænkt at den broderede dug skulle blive til et par små bluser....

    SvarSlet
  4. Visst är det kul med loppisfynd, jag bara älskar att loppa:)

    SvarSlet
  5. Sikke lækre lopper. Jeg er helt vild med den lille forklædekjole og har billeder af mig selv fra dengang i 1970-1971 iført noget tilsvarende ;o)
    Jeg elsker også krus og tallerkener fra genbrugs, så vi har en stor broget samling til frustration for de andre i familien. Måske jeg skulle finde et helt stel i stedet...
    Klem fra
    mette

    SvarSlet
  6. Det er sjovt, synes jeg, at nogle ting appellerer til at samle på. Sko, øreringe, stole, tallerener, bestik eller biler alt efter, hvor meget plads man har, hvilke håndværksmæssige tallenter man har eller hvor stor pengepungen er. Hvis jeg havde råd ville jeg samle på huse, tror jeg...he he Man kan faktisk godt sige, at min tallerkensamling afspejler mine forskellige perioder i livet med enten blomster eller guldkant eller det der engelske hvid/rød hvid/brun etc. tætmalede med landskaber eller bybilleder. Jeg har også nogle som er helt sandfarvede. Og så kan man jo tolke på det, hvis man gider, man kan selvfølgelig også lade være. Nok om mig.

    SvarSlet
  7. Hej!
    Tack för besök och kommentar hos mig! Jag samlar också gärna på kläder och andra saker som påminner mig om min barndom. Jag är mycket nostralgisk! Så smart av dig att använda gamla plagg som modell.

    SvarSlet
  8. Jeg har sendt dig en mail, men fik ikke svaret på det med mønstret til kjolen. Hvilken str. skal jeg tegne af til dig. Så sender jeg den inkl. syvejledning sammeen med stoffet.

    Pialouise (som pt. er undercover fra sin arbejdsplads)

    SvarSlet
  9. Takk for besøk og koselig kommentar :)

    Du må gjerne lage en link til meg ja, bare hyggelig det!

    Det er gøy når man finner gamle ting, og gir iallefall meg mye når jeg kan skape det om til noe nytt og vakkert :)

    SvarSlet
  10. Tak Citten, nu er du kommet på min liste med gode tut´s. Fine ting du laver!!!
    Kh Rikke

    SvarSlet