fredag den 17. juli 2015

Du tror det er løgn....

..... eller jeg har i hvert fald lidt svært ved at forstå det med mit eget hoved. Nu er jeg uddannet keramiker, og det er en af årsagerne til, at bloggen har stået stille i al den tid. Men det er slut nu med den stille rosenhejmer. Og som du måske har lagt mærke til, har jeg ændret Rosenheimer til rosenhejmer. Det har jeg gjort, fordi Rosenheimer jo er en tysk by, og ikke en by jeg nødvendigvis behøver at blive forbundet med. Og helt fra starten har det alligevel været rosenhejmer der var en del af webside-navnet. Dertil kommer, at jeg i sin tid valgte navnet, fordi det var sjovt, (og fordi det var et af Roses kælenavne), men Rosenheimer er jo ikke sjovt..... rosenhejmer er sjovt. 
Selvom der kommer nye boller på rosenhejmer-suppen nu, tænker jeg ikke at slette noget af det gamle. Det er jo en del af historien om, hvordan jeg er havnet her. Måske vil jeg med tiden kunne spinde broen imellem dengang og nu, for den er jo pt. usynlig. Desuden er jeg slet ikke færdig med at sy. Jeg synes dog, her trænger til at blive piftet lidt op.

Kopperne herunder er et lille peep ind i min nye verden. Med dem er det min ambition, at søge en stand ved Finderskeepers i både Odense og København dette efterår. Det bliver min første gang.


Jeg forestiller mig at poste her på bloggen 2-4 gange om måneden med procesbilleder fra min arbejdsdag, fotos af færdig keramik, glasurprøver og meget andet. Jeg håber, du har lyst til at være med.

2 kommentarer: