Jeg er vel nok, hvad mange vil kalde for en langsom starter, og så kommer jeg i øvrigt også altid forsent. Til gengæld så siges det, at jeg er et meget roligt gemyt med fødderne plantet solidt på jorden. Jeg forstår det bare ikke særlig godt, for jeg har SÅ meget rod oppe i hovedet og har altid så travlt, at jeg ikke synes, jeg når at fordybe mig i noget. Min drøm om at lave firma eksempelvis med mine egne kreationer, har været undervejs i mindst 8 år. Mit hus ligner altid noget som jeg burde være flov over, og jeg har de første 8 strikke/hækleprojekter liggende, og 8 sække med stof jeg har planer om at sy noget af, og jeg har også ofte fri i dagtimerne. Men det er da pænt af folk, når de roser mig og siger søde ting. Det er faktisk så dejligt, at jeg næsten selv tror på det. Det er nemlig lidt svært at forstå, hvor og hvornår de samler deres informationer ind, når det er SÅ meget i strid med den virkelighed, som eksisterer i min hjerne. Jeg vil så sige, at jeg håber, det er mig, der en dag bliver "klogere"...he he og ikke alle jer andre.
Nåh men altså, ikke desto mindre fik jeg hæklet lidt i weekenden. Den er så bare ikke færdig denne hersens lille swætas til rosenheimer. (Rose er min datter, rosenheimer er hendes kælenavn og måske navnet til min pigekollektion, hvem ved, ikke jeg... endnu... tror jeg)
Den lille sag er hæklet i uldgarner som jeg har samlet gennem årene. Det meste er i hvert fald 100% uld. Noget fra Island, noget fra min moster, noget fra BC-garn og så en masse andet. Jeg er helt vild med det, og så afspejler det jo nok ret meget det, der er indeni mig!
