Norsk byttegave-snestorm

Holda op, jeg havde helt sommerfugle (eller snestorm) i min mave, da jeg så konvolutten i min postkasse. Det var ligefør jeg glemte at tage billeder. Hilde Iren, som har sådan en fin blog-butik, med de mest vidunderlige smykker fortjente en ordentlig præsentation, så frem med linsen mutter. Min store dreng Theodor satte sig på frimærkerne med det samme.

Et rigtig fint kort og med grønt bånd,, naturligvis.....

Av for den, en masse. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, for jeg blev bare helt forpustet og glad, og det er jeg faktisk stadig. Det er svært at sætte ord på, tænk at en pige så langt væk har lyst til at forære mig så meget. Jeg havde jo bare syet nogle grydelapper og lagt nogle små punge med til hende. Men det er måske lige lidt svært for mig at se, at det jeg laver kan have lige så stor værdi for andre, som det de laver, kan have for mig.

Jeg er helt vild med alle delene og har været ude og købe mig noget klorhexidin så mine stakkels øreflipper kan komme sig lidt, for jeg har bare haft øreringe i siden de blev pakket op. Det skal så lige tilføjes her, at jeg ikke har gået med øreringe siden min teenagetid og det er da mindst 400år siden. Den tid er omme nu, jeg er hverken teenager eller uden flotte øreringe i ørerne.

TAKK!!