onsdag den 16. december 2009
Grydelapperne
tirsdag den 8. december 2009
Roses ekstra fredagsgave
Jeg er i øvrigt igang med en tutorial på den der nemme kjole. Så måske i morgen kommer den. Til gengæld venter jeg lige med at bringe billederne fra bazaren.
Håber solen skinner hos jer også...
torsdag den 3. december 2009
Julekjole inspiration?
Den er super simpel og kan jo pyntes ud i én uendelighed, og som man lyster. Klippet i ét stykke og kantet med skråbånd. Der er sat tre trykknapper i hver sele så den er til at vokse i.
søndag den 29. november 2009
BAZAR
Jeg er kommet til at lave lidt sager til en julebazar, som min veninde skulle være med i, og det blev til nogle meget anderledes ting, end jeg troede først. ALT og jeg mener virkelig alt har stået i panik-syning-strikning og deslige-tegnet. Jeg har ikke været i bad, jeg har ikke set på ungerne, jeg har ikke spist, jeg har ikke set forbrydelsen, aj okay, det var den overdrevne version. Men altså jeg har ligget næsten vandret, for man kan jo kun ligge vandret, hvis man virkelig ligger ned, og det gjorde jeg bestemt ikke. Jeg vil bare sige, at jeg virkelig har taget det her lille hyggeprojekt meget alvorligt. Måske lige en tand for meget, for her er faktisk blevet meget rodet og nusset i mellemtiden, og jeg bliver FAKTISK mere end skuffet, hvis jeg ikke får solgt noget.
Jeg fik leget lidt med mine døde kaniner og blev også klogere undervejs. Det kan godt betale sig at tjekke mørheden af dyret, inden man begynder at sy sager af det..... Jeg siger det bare, hvis nogen der måske læser med, skulle kaste sig over en kasse med andensorterings kaniner fra skindergade.
Jeg fik strikket af noget af den fede silke fra garn.dk. Det var sjovt og det gik hurtigt på pind 10.
Jeg fik leget med min strikkemaskine, som ellers har været pakket væk længe.
Jeg fik afsluttet fire puder, som ellers har ligget og samlet støv i flere år.
Jeg fik leget med broderier mm og tryllet nogle flere puder.
Det sidste jeg måtte have med til jule bazaren blev til fire små punge med lynlås og foer, to af dem i brugt fra Nexø, to i lækkerier fra USA.
Jeg har bare sådan en grim fornemmelse af, at jeg ikke får solgt noget, øv. Ligesom hvis jeg havde en djævel på den ene skulder og en engel på den anden, som hvisker i mine ører, øv, så ti dog stille, begge to!
I næste weekend tager jeg min mand og ungerne med derop og hygger, for det er virkelig en seværdighed. Det foregår på en firlænget gård, hvor to af længerne er indrettet som café, butik og bazar. Der er en æbleskivevogn, en kræmmerhusbagerinde (spises med flødeskum og syltetøj, meget mums), i caféen er der et krus suppe med brød for ti kroner (i dag var det kartoffel-porresuppe med en klat creme fraiche og et purløgsdrys), kage for ti kroner og så kan man få varmen, fordi der er fyret op i brændeovnen. Tusch-croquis´er på væggene tilsalg selvfølgelig.... Gennemført hyggeligt!!! Jeg laver en længere billed-tourné, når vi kommer hjem derfra, så I kan se, hvor fint det er. DERUDOVER inviterer arrangørene til networking-søndage den sidste søndag i de første fire måneder af det kommende år. Der er simpelthen så mange kreamennesker på denne ø (her ser ellers så øde ud om vinteren), og jeg bliver helt kuldret ved tanken om, at jeg endelig kommer til at møde endnu flere, end dem jeg allerede har mødt. Man skal bare møde op på gården i løbet af formiddagen med en ret til bordet og så kan man ellers få sig et måltid brunch og nåd kaf... og en giga mulighed for gode snakke og spændende kontakter. Jeg synes, det er en virkelig knald god idé. Glæder mig!!!
Håber jeres weekend har været lige så god som min. Det glæder mig i øvrigt at se, at jeg har fået flere faste læsere. Velkommen til jer!
mandag den 16. november 2009
Ni vidunderlige vendeveste
50 døde kaniner
mandag den 9. november 2009
lørdag den 7. november 2009
Junior-sengetøj
En ugle til jer
onsdag den 4. november 2009
Unika vende-veste
søndag den 1. november 2009
Efterårsfarver
lørdag den 31. oktober 2009
Pakken fra Norge
Jeg håber, I lige kigger ind på deres hjemmeside, for det er supersager, de har der.
tirsdag den 20. oktober 2009
Græskartid
Nåh altså, der kan jo sagtens være flere ansigter på sådan en fyr der, så jeg lod drengene tegne på nogle dertil hurtigt udklippede ovale stykker almindeligt papir. De fik produceret tre-fire stykker hver og valgte derefter to hver, som jeg satte fast på græskaret med knappenåle. Så blev en dreng ad gangen udstyret med en lille frugtkniv, og så kunne han trykke sig vej igennem papiret og afsætte små fine streger i den store orange grøntsag på køkkenbordet. Bagefter var det ligetil at skære sig vej helt ind til udhulningen og den lille tegning blev pludselig til et rigtigt græskaransigt. Holdaop de var stolte da vi var færdige og som mor er det bare en rigtig dejlig fornemmelse at have lavet noget med sine børn som ikke krævede den store indblanding fra min side, fordi de helt selv kan få lov at opleve. Jeg synes også, den blev ret flot altså og lidt uhyggelig. Happy Halloween everybody....
mandag den 19. oktober 2009
Releaseparty
onsdag den 23. september 2009
Plastik fantastik
onsdag den 16. september 2009
Det første efterårsGUF
Det er en 100%bomuldskjole med trekvartærmer og god vidde. Disse er størrelse 74/80 og 86/92, den lille størrelse er forsynet med kravlemulighed, fordi den er en hel del kortere foran, så lillepigen ikke kravler IND i kjoleværket. Den store størrelse er også længere bagpå, men kun for effektens skyld.
Rosenheimer er syet med gul og så er der selvfølgelig undtagelser lige der hvor der er en regel og det er her hvor knapperne er syet i, for der her jeg syet med hvid, ha....
Stoffet er hhv. fra IKEA og fra min gamle farmors gemmer. Knapperne kan man købe i Hasle stof og Hobby, hvis man vil....der kan man faktisk få, nej købe rigtig mange ting
mandag den 7. september 2009
Undskyld, men har du ikke lidt ad i panden
fredag den 4. september 2009
Der er jo lææææænge siden sidst
Her er lidt af det jeg har til salg nede i den nye café-butik nede på havnen her i byen. Næsten alt tøjet kan bestilles i størrelserne 74/80 86/92 98/104, skriv gerne spørgsmål eller andet i en kommentar eller en mail på rwkw@get2net.dkBallonshortsene her er i en god kvalitet 100% bomuld. De er supersøde på sådan en lille blenumse og de går til ca. midt på skinnebenet.
Her er så lige en lille nuser kjole i hør med liberty-bomulds-ærmer, elastik i halsen og i ærmerne, gule stikninger forneden.
Så er der den gule, den er udsolgt, men fuldstændig super sej, synes jeg.
Denne er, som den gule, klippet i ét stykke og har en MEGET besværlig firkantet halsbelægning, som jeg sværger, at jeg aldrig begiver mig ud i igen. Den gules hals er også ret bøvlet, men ikke til sammenligning med den her. Don´t do it..... Nåh, og som man kan se med bindebånd i nakken og lille sjov lomme. Ja lommen er sjov fordi den er let rynket og måske kan man ane en lille kanin et sted på den. Stoffet kan ses på et af mine tidligere indlæg, jeg har ikke så mange så det vil ikke tage dig 10 sekunder at finde det.
Denne sildebensvævede hørkjole med bomulds-liberty-ærmer skiller sig nok lidt ud fra de andre, men den her liberty, som jeg ikke erindrer navnet på, er en af mine favoritter og så har jeg også en svaghed for flotte ægkanter, så de er kommet med her i stedet for et oplæg med stikninger. Kjolen er skåret så den ikke falder lige rundt om kroppen men er længere i siderne, sådan er det så bare, når ægkanterne er fede....
Jeg synes ikke, man nødvendigvis skal have en trådlige stil, jeg har tænkt en del på det, og det med at den her kjole skiller sig ud er så bare i den, for mig i hvert fald, rigtig retning. Jeg er tosset med så mange retninger og så meget forskelligt og jeg MÅ bare omsætte det til tøj. På mærket i nakken står der selvfølgelig ROSENHEIMER.